Passager- og regularitetsrekord forventes på Vagar Lufthavn 01122015
Vagar Lufthavn på Færøerne satte atter i november rekord. 17,496 passagerer rejste igennem den nye terminal i november og det er en vækst på 17,1 % i forhold til november 2014. Hidtil i år har 259,996 passagerer benyttet lufthavnen og det er en samlet vækst på 25,176 eller 10,7 % i forhold til sidste år.
Det går godt med at få flere rejsende til at flyve til og fra Færøerne. Færingerne rejser mere og der kommer flere turister til Færøerne. Siden Visit Faroe Islands fik fordoblet deres budget og lavet en platform for deres arbejde har de formået at lave et godt stykke arbejde med at promovere Færøerne som en turist-destination. Derudover har Atlantic Airways har haft succes med deres ruter imellem Færøerne og udlandet.
Rekordhøj regularitet
Siden landingsbanen blev forlænget i 2011, nye indflyvningsinstrumenter og lyskonfiguration sat op er regulariteten på Vagar Lufthavn væsentligt forbedret hvert år. Lufthavnens ILS system er derudover kombineret med den RNP-systemet som Atlantic Airways bruger, og har det også hjulpet med at få regulariteten endnu højere op.
”Vi på Vagar Lufthavn er meget tilfredse over, at de investeringer som er lavet her i lufthavnen de seneste seks år, har budt på rekordhøj passagervækst og nu også rekordhøj regularitet. Vi håber, at væksten vil fortsætte og at endnu flere agenter og operatører vil få øje på de muligheder som ligger her på Vagar og selvfølgelig også på Færøerne”, siger Jákup Sverri Kass, direktør for Vagar Lufthavn.