Væksten på Vagar Lufthavn fortætter med rekordfart (1)
04/07/2017

Væksten på Vagar Lufthavn fortætter med rekordfart (1)

Antallet på rejsende igennem Vagar Lufthavn på Færøerne fortsætter med at vokse med tocifrede tal for tredje måned i træk. I juni fløj der 36.657 rejsende igennem lufthavnen. Det er en vækst på 24,6 % i forhold til juni 2016.

Det betyder, at hidtil i år har 149.272 rejsende benyttet lufthavnen eller godt 18.000 flere end samme tid i 2016. Den samlede vækst hidtil i år således 13,3 %

Optimisme omkring turisme-industrien

”Der er stor optimisme omkring den færøske turisme-industri i disse dage. Efter en sløj vækst de sidste mange år, ser det ud til at Færøerne som turist destination, har sit store gennembrud i år”, siger Jákup Sverri Kass, direktør på Vagar Lufthavn.

Der er kommet flere restauranter, flere oplevelser og flere muligheder for turister som vælger Færøerne som rejsemål. Der har været forlydender om, at turister at oplevet at det har været svært at få plads på nogle af hotellerne i og omkring Tórshavn i dele af juni, juli og august. Udbuddet af hotelsenge er vokset de seneste årene, og Airbnb har også tilføjet flere overnatningsmuligheder på Færøerne. Der er talen om at bygge flere hoteller, men der har endnu ikke været noget konkret på den front.

Færøernes største parkeringsplads åbner i juli

I takt med væksten i passagertallet, så er også antallet af rejsende som tager bilen med til lufthavnen og lader den stå der, vokset eksplosivt. Vagar Lufthavn forventer at åbne Færøernes største parkeringsplads i slutningen af juli. Lufthavnen vi gå fra at have 360 parkeringspladser til at have omkring 820 parkeringspladser.