Vagar Lufthavn på vej mod rekord
Færøerne: Vagar Lufthavn har med ny landingsbane, ny terminal og et rekord antal passagerer rigtig fået luft under vingene
August viste fremgang på 7,5 procent, idet 29.863 rejsende benyttede lufthavnen sidste måned mod 27.791 i august 2013 sidste år.
Atlantic Airways har formået, at tilbyde de rigtige tilbud til de rigtige priser henover sommersæsongen og et passende udbud af stole. Udover rekordantal passagerer har lufthavnen hidtil i år oplevet en rekordhøj regularitet,” siger lufthavnsdirektør Jákup Sverri Kass.
Vagar Lufthavn åbnede 17. juni en ny terminal med et stort nyt taxfreeområde airside, nye madsteder på airside og landside og flere parkeringspladser.
Den nye taxfreebutik, som hedder Duty Free FAE, er kommet rigtig godt fra start med over 4000 vareartikler og rigtige tax- og dutyfree priser, idet at Færøerne ikke er medlem af EU.
”I forhold til taxfreesalg er vi i konkurrence med lufthavnene i Kastrup og Billund; og derfor går vi efter gennemgående at have lavere priser end de har”, siger Kass
I forhold til samme tid i 2013, da der fløj 166.226 passagerer til og fra Vagar Lufthavn, har 179.030 passagerer rejst hidtil i år.