Vagar Lufthavn på vej til rekord
03/10/2017

Vagar Lufthavn på vej til rekord

Væksten i passagertallet på Færøerne fortsætter. I september rejste 28,867 passagerer igennem Vagar Lufthavn, det er en vækst på 17,6% i forhold til september. Hidtil i år har 271,064 passagerer rejst igennem lufthavnen, og hidtil i år er total væksten 16,2%.
Vagar Lufthavn har en forventning om, at den gode stime fortsætter, således at færøsk turisme også kan se frem til en længere sæson, og muligheden for at få bedre økonomi i de ellers sløje vintermåneder.
“Den fortsatte vækst har en stor betydning for de færøske hoteller, restauranterne og incoming-bureauerne. Turismens bidrag til den færøske økonomi er således også voksende, og giver Færøerne et reelt supplement, til et ellers stringent økonomisk grundlag, baseret på fiskeri- og lakse erhvervet”, siger Jákup Sverri Kass, direktør for Vagar Lufthavn.
Vækst på næsten alle ruter til og fra Færøerne
Væksten på de tre danske destinationer, København, Billund og Aalborg er 16%. På ruterne til Island og Storbritannien er væksten ca. 6%; imens væksten på de andre destinationer og ad hoc charters er 27%. Der er dog en tilbagegang på ruten til og fra Bergen på 18%.
Udvidelse af parkeringspladserne
Den første fase af udvidelsen af parkeringspladserne er ved at være færdig, således at parkeringsarealet går fra at kunne rumme 360 biler til at kunne rumme 820 biler. Næste fase, som omfatter glasgange ude på selve parkeringspladserne, forventes at gå i gang så snart som selve parkeringspladserne er helt færdige.